www.americanwine.dk

Juli 2019

 
Åbent Hus

Fredag d. 12 juli kl. 15-18
**Bemærk: kun åbent fredage i juli t.o.m 19. juli**

Amerikansk vinlager
Tuborg Parkvej 10
2900 Hellerup
Kør ned i parkeringskælderen

Kom til åbent hus og smag på vinene fra ugens vinbrev. Det kan være en ide at reservere den vin du ønsker da vinene kan blive udsolgt.

Det er selvfølgelig også muligt at købe alle de andre spændende amerikanske vine og spiritus ved åbent hus.
Hvis du er interesseret i at holde dig opdateret på hvilke vine der findes på vinlageret, kan du få tilsendt den nyeste vinliste per mail.

Vinene kan også leveret til privat-eller firmaadresse ved større bestillinger. Kontakt Keld Johnsen for nærmere information om dette.

Ønsker du at afholde en vinsmagning for dine kollegaer, dit firma eller venner er dette muligt på vinlageret. Ring for at høre nærmere om dette.


August måneds amerikanske vinmiddag: Restaurant Salon
Onsdag d. 14. august kl.18.00 - 22.30
Da Le Sommelier lukkede lukkede en fransk bastion i København. Hvor skulle man nu gå hen og få god gedigen fransk mad? Heldigvis stod lokalerne ikke tomme længe - kort tid efter åbnede Restaurant Salon med Claus Christensen (Røde Claus), kendt fra Restaurant Gl. Mønt,
bag roret. Restauranten har fået flotte anmeldelser og Berlingske siger bl.a. “ old school- kreationerne fra den bedste af de franske skoler strutter af gode råvarer og fortættet velsmag”.
Denne aften sørger Røde Claus for en spændende menu hvortil super amerikanske vineserveres.
Jeg vil som altid fortælle om vinene og vinhusene bag.
Læs mere - klik her


Americanwine.dk på Facebook
Husk at følge americanwine.dk på facebook, så er der opdateringer om USA, rejserne, middage, smagninger og specielle vintilbud.
Klik her for at gå til americanwine.dk på Facebook.


Med Venlig hilsen
Keld Johnsen
Americanwine.dk

+45 4038 4480 | madvin@post9.tele.dk | keld@americanwine.dk

www.americanwine.dk

Facebook - klik her

Member of AmCham Denmark

Ugens Dagligvin
Estrada Creek Winery, Cabernet sauvignon 2016, Californien
85 kr. pr. flaske
75 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Estrada Winery er en lille vingård der er startet af Brent Shortridge og Philip Zorn – nogle genkender måske disse navne fra andre vingårde som jeg også sælger. Dette ”vinpar” har gang i mange forskellige spændende vinprojekter og producerer altid gennemførte vine- Estrada Creek er ingen undtagelse. Vingården høster druer på nogle af de bedste marker i Central Coast området og fokus er på at producere balancerede vine med en god frugtsmag.
En blød og saftig rødvin der er dyrket på vinstokke i Lodi, og som er meget elegant og saftig.
Vinen har smag af solbær, brombær, lakridsrod, tørret tranebær og et strejf af egefad
Super vin til en bøffer på grillen og en god hjemmelavet burger.

Ugens Kasse
ABC kassen
1200 kr. for en kasse med 12 flasker


I vinens verden i USA er der et ordsprog som hedder ABC – ”Anything but Cabernet”.
Dette er et ordsprog som hentyder til at der produceres (for) meget Cabernet, som ikke altid er værd at drikke og at man ved bedre og derfor bør drikker andre rødvine.
Denne uges kasse indeholder derfor ”Anything but Cabernet” og giver dig rig mulighed for at smage nogle af de mange andre rødvine der bl.a. produceres i USA såsom Syrah, Norton, Mouvedere, Zinfandel, Pinot Noir og Merlot.

Ugens Hit
La Grande Côte, Pinot Noir, 2014, Paso Robles, Californien
95 kr. pr. flaske
85 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Bag Le Grande Côte står franskmanden Guillaume Fabre og amerikaneren Eric Russel so m begge har s tor erfaring med vin og vinproduktion. De to vinmagere besluttede sig for at gåsammen og producere vine som minder om dem der produceres i det sydlige Frankrig.
Guillame Fabre er kendt for vingården Clos Solene, som producerer et lille antal top vine til en høj pris, på druer fra Eric Russel’s vinmark Le Grande Côte. Vinen er dyrket i hjertet af PasoRobles på skråninger og skifer jordbund, som giver en kraftig Pinot Noir.
En vin med kogt blomme, tørret tranebær, rabarber og et strejf af egefad.
Serveres til rosa stegt andebryst, svinekoteletter og vagtler.

Andre spændende vine fra vinkælderen
Ferrari Carano Winery, Fumé Blanc 2018, Sonoma Valley, Californien
125 kr. pr flaske100 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Ferrari Carano er en top vinproducent i Californien. For at opnå en høj kvalitet består Ferrari Carano vingården af to vingårde med hver sit dedikerede team; Ferrari-Carano's Estate Winery og Ferrari-Carano’s Mountain Winery Estate, som henholdsvis fokuserer på hvidvin og rødvin. De dedikerede teams til rød og hvidvin resulterer i nogle ekstremt velproducerede vine af meget høj kvalitet.
Vinen er en super lækker fed hvidvin med eksotiske frugter og syre. Så er man fan af fedamerikansk Sauvignon Blanc, så er denne den rette uden at være for dyr.
Serveres til grillede kammuslinger, grillede rejer eller havtaske.

Clos Pegase Winery, Chardonnay 2016, Mitsuko's Vineyard, Napa Valley
175 kr. pr. flaske
150 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Der er ikke sparet på noget hos Clos Pegase – et imponerende vinhus med flotte bygninger og marker der producerer top vine uden for byen Calistoga.
Vingården laver Estate vine dvs. vine, der er dyrket på deres egne marker hvilket giver nogle af de bedste vine, da vingården selv har fuld kontrol over markerne og druerne.
Mitsuko’s Vineyard ligger i Los Carneros, et område med meget forskellig jordbund og de helt rette vejrforhold til dyrkningen af Chardonnay og Pinot Noir.
Vinen er lagret på små franske Bourgogne fade og er intens og elegant. Der er en mineralsk eftersmag af fersken, lime, melon og tørret abrikos.
Server denne lækre Chardonnay til sommerens fiskeretter med pighvar og havtaske.

Matchbook Winery, Cabernet  Sauvignon 2016, Californien
100 kr. pr. flaske
85 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Matchbook producerer frugtige vine i det varme Dunnigan Hill.
Vingården har nogle meget gamle vinstokke på Cabernet Sauvignon. Disse stokke har givet en kraftig  vin med masser af saftig af brombær, solbær, modne blommer, lakrids og cedertræ.
The Wine Enthusiast giver vinen 90 point og kalder den et “best buy” og siger bl.a. “...has produced some thrilling value-priced wines...I was knocked out by the red wines”.
Drik denne kraftige vin til sommerens steaks på grillen og mexicanske tacos.
Giapoza Winery, Pinot Noir, 2016, Sonoma Valley, Californien
125 kr. pr flaske
100 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Vinmanden Michael Pozzan er en driftig herre og Giapoza er hans nyeste skud på vinstammen.
Vingården får sit navn fra Michaels førstefødte Gianna. Dog var dette navn allerede taget som vinmærke og Michael måtte derfor tænke kreativt – resultatet blev en næsten sammentrækning af Gianna Pozzan.
Druerne er dyrket i Russian River og Sonoma hvor de dyrkes med masser af sol og kølighed.
Vinen er lagret 10 måneder på franske Bourgogne fade.
Masser af modne blommer, kirsebær, tranebær og strejf af kogt rabarber.
Serveres til grillet andebryst , lammekølle og kalve frikassé.

Ugens Topvin
Broadly Winery, Claudias Choice, Pinot Noir 2015, Oregon
300 kr. pr. flaske
250 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Broadly Winery er en lille familieejet vingård i den sydlige del af Oregon som får noget mere varme end den nordlige del. Vingården har dyrket vine i mere end 25 år og den regnes for en af de bedste små boutique vinhuse i Oregon. Broadly producerer omkring 5000 kasser Pinot Noir om året.
Denne Claudia Choice er Broadlys topvin fra enkeltmark og er høstet på nogle af de ældste vinstokke i Oregon som er mere end 30 år gamle.
Hugh Johnson skriver i sin vinårbog ”Claudia Choice fra Broady er en vinder i topklassen”.
En gennemført Pinot Noir med masser af søde kirsebær, tørret hindbær, svesker, blomme, ristet brød og et strejf af cedertræ.
Serveres til elegante kødretter som sommerbuk, vagtler, duer og kalvemørbrad.

Ugens Amerikanske Spiritus
Distellery No. 209, Sauvignon Blanc Barrel Reserve Gin, Californien
350 kr. pr. flaske


Meget spændende Gin fra et destilleri der er startet i 1882 i St. Helena i Napa Valley, somlagrer deres gin i tønder fra vinproduktionen Disse lagres under en af molerne ved Golden Gate i det kølige luft fra stillehavet.
Denne Gin er lagret i fade fra top vinhuset Rudd Winery i Napa Valley.
Spændende og delikat smag af bær, enebær, muskatnød, nelliker og æble.
Drik med lime eller on the rocks.


Vinsmagninger
 
Husk at du/I kan afholde vinsmagninger for dit/jeres firma, venner og kollegaer på vinlageret, privat eller i jeres firma.
Ved disse smagninger smages der på 10-12 forskellige vine og jeg vil fortælle om hver vin og vinhuset bag.
 
Send en mail og få et tilbud




Amerikanske vin middage på det flotte Moltkes Palæ. Det vil også være muligt at afholde private middage, vinsmagninger, receptioner, firmamøder etc. med amerikansk mad og vin.
Se mere på www.americanwine.dk eller ring for mere information.
 

 
www.americanwine.dk ved Keld Johnsen  ·  Tuborg Parkvej 10   ·  2900 Hellerup

Tlf.: 4038 4480 · keld@americanwine.dk 

Kør ned i P-kælderen ved P-pladserne
 

ěnsker du ikke flere nyhedsbreve, skal du blot klikke her.