www.americanwine.dk

August 2019

 
Åbent Hus

Fredag d.16. august kl. 15-18 og lørdag d. 17. august kl. 14-16

Amerikansk vinlager
Tuborg Parkvej 10
2900 Hellerup
Kør ned i parkeringskælderen

Kom til åbent hus og smag på vinene fra ugens vinbrev. Det kan være en ide at reservere den vin du ønsker da vinene kan blive udsolgt.

Det er selvfølgelig også muligt at købe alle de andre spændende amerikanske vine og spiritus ved åbent hus.
Hvis du er interesseret i at holde dig opdateret på hvilke vine der findes på vinlageret, kan du få tilsendt den nyeste vinliste per mail.

Vinene kan også leveret til privat-eller firmaadresse ved større bestillinger. Kontakt Keld Johnsen for nærmere information om dette.

Ønsker du at afholde en vinsmagning for dine kollegaer, dit firma eller venner er dette muligt på vinlageret. Ring for at høre nærmere om dette.


California Dreaming vinsmagning på The Boathouse
Torsdag d. 29. august
Efter en forrygende tur med kunder syntes jeg det var på tide at smage så mange vine som mugligt fra dette område.
Kom og oplev den californiske livsstil med fusion snacks og fantastiske vine og solskin på havnen.
Vi sætter fokus på Central Coast syd for San Francisco, hvis områder ikke er så kendte, men som laver vine i verdensklasse. Monterey, Santa Cruz, Cienega Valley, Paso Robles, Santa Barbara, Edna Valley, Arroyo Grande m. fl.
Læs mere - klik her.


Americanwine.dk på Facebook
Husk at følge americanwine.dk på facebook, så er der opdateringer om USA, rejserne, middage, smagninger og specielle vintilbud.
Klik her for at gå til americanwine.dk på Facebook.


Med Venlig hilsen
Keld Johnsen
Americanwine.dk

+45 4038 4480 | madvin@post9.tele.dk | keld@americanwine.dk

www.americanwine.dk

Facebook - klik her

Member of AmCham Denmark

Ugens Dagligvin
Estrada Creek Winery, Old Vine Zinfandel 2016, Californien
85 kr. pr. flaske
75 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Estrada Winery er en lille vingård der er startet af Brent Shortridge og Philip Zorn – nogle genkender måske disse navne fra andre vingårde som jeg også sælger. Dette ”vinpar” har gang i mange forskellige spændende vinprojekter og producerer altid gennemførte vine- Estrada Creek er ingen undtagelse. Vingården høster druer på nogle af de bedste marker i Central Coast området og fokus er på at producere balancerede vine med en god frugtsmag.
En blød og saftig rødvin der er dyrket på vinstokke i Lodi, og som er meget elegant og saftig.
Vinen har smag af solbær, brombær, lakridsrod, tørret tranebær og et strejf af egefad.
Super vin til en god gryderet og en god hjemmelavet burger.

Ugens Kasse
New York kassen
1500 kr. for en kasse med 12 flasker


New York er den tredjestørste vinstat i USA efter Californien og Washington. Vindyrkningen startede i det 17 århundrede da hollandske og franske tilflyttere plantede stokke i Hudson Valley.
Vinproduktionen der idag findes i store dele af New York skyldes faktisk en immigrant fra Ukraine ved navn Dr. Konstantin Frank. Konstantin Frank arbejdede som pedel på Cornell University men var rent faktisk en respekteret ekspert inden for vin i sit hjemland.
Konstantin Frank prøvede at overbevise de forskellige professorer om, at grunden til at dyrkningen af højkvalitets vine i New York havde slået fejl var fordi, de forkerte stokke blev dyrket. Ingen hørte rigtig på ham indtil en dag da en fransk vinmager hyrede Konstantin Frank og sammen plantede de, de druer New York i dag er kendt for såsom Riesling, Chardonnay, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Gewurztraminer.
Dengang i 1950’erne da Konstantin Frank slog sit slag for de forskellige druer var der 19 vingårde i New York og i dag er der ca. 212 vingårde.
I denne uges kasse får du et spændende udvalg af nogle af de vine New York State har at byde på. I kassen vil der udover rød-og hvidvin være to Sparkling.

Ugens Hit
Brotherhood Winery, Dry Riesling 2017, Finger Lake, New York State
95 kr. pr. flaske
85 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Brotherhood Winery blev startet i 1839 og er et af de ældste vinhuse i USA. Det har for nyligt fået nye ejere som har investeret mange penge i vinhuset for at bringe det i top blandt New Yorks vinhuse.
Denne er en spændende tør Riesling fra Brotherhoods egne marker ved Finger Lake. Finger Lakes består af flere mindre søer som, som navnet angiver, ligner fingre. Grundet det kølige vejr i området er koldklima vine som Riesling den dominerende drue på mange vingårde, og området er verdensberømt for at dyrke top Riesling.
En tør Riesling med dejlig frisk smag af lime, passionsfrugt, grønne æbler og mirabelle blommer.
Serveres til krabbesalat, dampede muslinger og rejecocktail.

Andre spændende vine fra vinkælderen
Foxglove Winery, Chardonnay 2016, Paso Robles, Californien
125 kr. pr. flaske
110 kr. pr flaske ved 6+ flasker


Foxglove Winery´s druer til denne vin dyrkes i  Santa Barbara og Paso Robles.
Robert Parker roser Foxglove for at levere nogle af de bedste kvalitets vine til gode penge.
Denne Chardonnay får 90 point og Parker siger bl.a. ” Made by some of the best Chardonnay winemakers in California, Jim and Bob Varner…Supple, forward and straight-up delicious on the palate…it's a steal at the price and will drink nicely for a year or three.”
Denne Chardonnay er for dem som elsker raffinerede og saftige californiske Chardonnay.
Vinen har passionsfrugt, citrus, papaya, ananas, pomelo, melon og mango – en vin med en rigtig saftig frugtsmag.
Drik vinen afkølet til rejesalat, muslinger og grillet laks.

Stephen Vincent, Pinot Noir 2017, Monterey, Californien
125 kr. pr. flaske
100 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Stephen Vincent Winery er startet af 3 venner med rødder i den californiske vinindustri og de har derfor stor erfaring inden californisk vindyrkning.
Vinmageren Robert Gayotte er opvokset i Frankrig og laver vin i stil med europæiske Pinot Noir krydret med californisk sol.
En super elegant Pinot Noir som er en syntese mellem Bourgogne og Californien.
Vinen er elegant og en blanding af flere Pinot Noir kloner som dyrkes i højlandet ved Monterey og Sonoma.
Her er masser af saftig kirsebær, ribs, rabarber, blomme og tørret sveske.
Perfekt vin til hanebryst, fasan og vagtler.

Zinchronicity, Red Wine Blend 2016, Sonoma Valley, Californien
150 kr. pr. flaske
130 kr. pr. flaske ved 6+ flaske


Bag Zinchronicity står Wine Hooligans, en gruppe vinfolk der står bag forskellige vinprojekter. Deres mål er ” to create and reinvent artisan wine brands with identity, purpose, and authenticity; and put them in the hands of wine lovers everywhere.
En kraftig rødvin på druerne Cabernet Sauvignon, Syrah og Petite Sirah. Vinen er i klassisk Sonoma stil med masser af sol, sorte bær, brombær, blommer, strejf af kanel, muskatnød og amerikansk egefad.
Super vin til amerikanske spareribs og mexicanske tacos.
Brotherhood Winery, ICON Merlot 2015, Long Island, New York State
150 kr. pr. flaske
135 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


En excellent rødvin som er lavet på nogle af de bedste marker i Long Island. Vinene er intens og raffineret med duft og smag af brombær, modne blommer, sorte kirsebær og et strejf af Bordeaux egefad. Vine fra Long Island har ofte mange ligheder til topvinene fra Bordeaux og dette ses tydeligt i denne vin.
Serveres til grillet oksekød, kalvekød og fasan.

Ugens Topvin
Ferrari Carano, Tresor Cabernet Sauvignon 2013, Dry Creek Valley
350. kr. pr. flaske
300 kr. pr. flaske ved 6+ flasker


Ferrari-Carano blev grundlagt I 1985 af Don og Rhonda Carano. Vingården består af cirka 14000 hektar vinmarker.
For at opnå en høj kvalitet består Ferrari Carano vingården af to vingårde med hver sit dedikerede team; Ferrari-Carano's Estate Winery og Ferrari-Carano’s Mountain Winery Estate, som henholdsvis fokuserer på hvidvin og rødvin. De dedikerede teams til rød og hvidvin resulterer i nogle ekstremt velproducerede vine af meget høj kvalitet.
. En super intens rødvin på druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petite Verdot.
Her er en lang rig eftersmag og masser af smag af modne røde bær, lakrids, kakaobønner og let røget egefad. 
En Cabernet med et godt gemmepotentiale, men den kan også drikkes nu til grillet oksekød, due eller and. 

Ugens Amerikanske Dessertvin
Fulkerson Winery, Ice Wine of Vidal, Finger Lake, New York State
165 kr. for flaske på 375  ml. 


Fulkerson Winery startede ud i starten af 1900 tallet som en lille gård der dyrkede hindbær. Dette fortsatte op gennem generationerne og i 1960’erne begyndte gården at dyrke druer. I 1989 åbnede Fulkerson Winery.
I sjældne tilfælde, når vejret tillader det, kan man producere Icewine. Icewine er fremstillet på druer i december måned, som har været frosset, mens de stadig er på vinstokken. Sukker og andre opløste faste stoffer fryser ikke, som gør at en mere koncentreret druemost bliver presset fra de frosne druer. Dette resulterer i en mindre mængde vin men en
mere koncentreret og meget sød vin.
Denne Icewine har en intens smag af honning, mango, melon, papaya og et strejf af hvide ribs.
Serveres til æbletærte, peach melba og Crème Brûlée.


Vinsmagninger
 
Husk at du/I kan afholde vinsmagninger for dit/jeres firma, venner og kollegaer på vinlageret, privat eller i jeres firma.
Ved disse smagninger smages der på 10-12 forskellige vine og jeg vil fortælle om hver vin og vinhuset bag.
 
Send en mail og få et tilbud




Amerikanske vin middage på det flotte Moltkes Palæ. Det vil også være muligt at afholde private middage, vinsmagninger, receptioner, firmamøder etc. med amerikansk mad og vin.
Se mere på www.americanwine.dk eller ring for mere information.
 

 
www.americanwine.dk ved Keld Johnsen  ·  Tuborg Parkvej 10   ·  2900 Hellerup

Tlf.: 4038 4480 · keld@americanwine.dk 

Kør ned i P-kælderen ved P-pladserne
 

ěnsker du ikke flere nyhedsbreve, skal du blot klikke her.